Frederiksberg Kommune

Høj faglig værdi i nyt koncept for tilsyn med §103 og §104 udarbejdet i samarbejde med STS+

Frederiksberg Kommune oprettede i 2015 et nyt, moderne §103- og §104-tilbud og fordoblede dermed antallet af egne, kommunale §103- og §104-pladser. Kommunen satte samtidig meget ambitiøse faglige mål både for indsatsen på det nye – store – tilbud og for tilsynet med tilbuddet. Kommunen søgte derfor i 2017 en ekstern leverandør, der kunne understøtte medarbejderne i at udvikle et koncept, hvor man både kunne planlægge og udføre tilsynsbesøgene ud fra Kvalitetsmodellen, kunne foretage de faglige vurderinger og analysere de fundne data og kvaliteten.

Pædagogisk konsulent i Socialafdelingen, psykiatri, Eilen Bengtsson, som konkret skulle oplæres i at udføre tilsynet, og som sammen med STS+ stod for udviklingen af konceptet, fik god hjælp fra STS+.

– Jeg blev håndholdt ført ind i den verden, som kvalitetsmodellen og det socialfaglige tilsyn består af. Ledelsen på tilbuddet oplevede at få stillet nogle helt andre typer spørgsmål end vanligt, og det gav anledning til mange refleksioner, siger hun.

At det blev STS+, kommunen valgte at entrere med, havde ifølge Eilen Bengtsson en kæmpe fordel:
– Vores erfaring fra Socialtilsyn Syd fra deres almindelige tilsynsvirksomhed er, at de er meget dialogbaserede. Det var de også i forhold til os som kunde. Ikke at der er frit valg på alle hylder, der er en hardcore tilgang til de faglige vurderinger – Men altid med åbenhed overfor at se tingene fra andre sider, siger Eilen Bengtsson.